IMWIN
et INTERMedia produkt, forhandles af Farum Data ApS.
Produktet er efter vores bedste overbevisning det eneste mere-eller-mindre generelle mediekonverteringsværktøj på markedet. Ideelt set, er målet at kunne behandle samtlige diskette- og tapeformater på markedet, inkl. QIC80, Travan, Flopticals, etc.
For nærværende understøtter IMWIN følgende diskettedrev:
- 3" Amstrad (drev er svære at finde)
- 3.5" DD (720K)
- 3.5" HD (1.44M)
- 3.5" ED (2.88M)
- 5.25" DD (180/360K)
- 5.25" 100 tpi (drev er ekstremt svære at finde)
- 5.25" HD (1.2M)
- 8" (251K > 1.1M)
- hard sectored disks (8", 5.25", read only)
- optical discs
- CD's
Alle SCSI drev understøttes:
- DC600 (Tandberg) fra QIC-20;
- Exabyte og beslægtede drev fra 2 GB;
- DAT (HP, Sony) fra DDS-1;
- Rulletape (Qualstar, Cipher, M4, Anacomp,....), 9 spors, fra 800 bpi til 6250 bpi;
- 3480/3490 (Qualstar, Fujitsu, Anacomp, …) fra 200 MB;
- TK/DLT (Digital, Anacomp, …)
- Ecrix, Ultrix,
- AIT
Hvilket drev der i en given situation er det rigtige, afhænger af hvilke densities der skal håndteres. Det er derfor ganske normalt, at man skal anskaffe 2 eller 3 drev hvis man skal kunne læse/skrive samtlige densities. Et skrækindjægende eksempel er Tandberg, hvor der p.t. skal bruges 8 drev.
Generelt kan det siges, at drev er 3-4 generationer bagudkompatible når det drejer sig om læsning af tapes, men som regel kun 1, højst 2, når det kommer til skrivning.
En mere-eller-mindre komplet formatliste for tapes og for disketter.
Selve læsningen er kun en del af festlighederne, da der er et utal af inkompatible måder at beskrive et medie på. Bare se på hvor mange versioner af Word der p.t. findes, og hvor lidt komptabible de er.
Specielt indenfor back-up formater er der kaos: SYTOS er forskellig fra ARC/Solo, som igen er forskellig fra AS/400 backup, og sådan kan man blive ved.
Selv efter at dataen ligger på disk, kan der være behov for at tilpasse sine data. Der tænkes her på konvertering af COMP-3 felter, ændring af variabel længde EBCDIC records til fast længde ASCII, dato rutiner (DDMMÅÅ til YYYYMMDD, ÅÅDDD til YYYYMMDD, offsetanalyse, osv).
Selve indlæsningen foregår ved hjælp af "format handlers", tegn- og stringkonvertering via tabeller, og de mere langhårede rutiner via Record Reformatter og/eller Validator. I værste fald skal der laves deciderede programmer.
Mere dybtgående teknisk specifickation og nogle application notes.
I sjældne tilfælde kan selv INTERMedia ikke finde ud af det. Dette skyldes i alt overvejende grad at man ikke kan få fat i dekodningsdata, som specielt backup-softwareleverandører holder tæt ind til kroppen.
Senest opdateret: Søndag den 11. januar 2009 kl. 1513.(c) 2005-2009

